E-mail marketing og de mange muligheder, det åbner op for

E-mail marketing er rigtig hot for tiden. Der er nemlig flere, der har fået øjnene op for, hvor fantastisk et markedsføringsværktøj, det er. For det er det. Du kan virkelig generere omsætning med e-mail marketing, hvis altså du griber det rigtigt an.

Her i indlægget kigger vi nærmere på de mange muligheder, e-mail marketing åbner op for. Der er nemlig rig mulighed for at bruge det til mere end blot at sende e-mails i ny og næ. Læs med og bliv endnu klogere på, hvorfor du skal i gang med e-mail marketing

Traditionel e-mail marketing – sæt det meste på autopilot

Når du bevæger dig ud på eventyr med e-mail marketing, er der et væld af muligheder for, hvordan du henvender dig til dine leads. Det smarte er, at der er rigtig meget, du kan automatisere. Lad os dykke lidt længere ned i, hvordan du kan automatisere e-mail marketing.

Velkomst-flow – vær på forkant, så alle bliver budt velkommen

Et velkomst-flow er et automatisk flow, hvor der bliver sendt en eller flere e-mails i en serie. Dette flow starter, når en person vælger at tilmelde sig dit nyhedsbrev.

I samme sekund vedkommende tilmelder sig, vil personen modtage en e-mail, hvor du byder velkommen. Der er mange forskellige måder at byde velkommen på. Det kan være med en introrabatkode, gode tips, et udpluk af populære produkter eller noget helt fjerde.

Der er mange måder, du kan gribe det an på. Det behøver dog ikke stoppe der. Du kan med fordel lave et flow med flere e-mails. Hvor der går et bestemt antal dage imellem hver e-mail. Det er en smart måde at holde det pågældende lead til ilden allerede fra start.

Tabt kurv-flow – lok med de udvalgte varer helt automatisk

Har du en webshop, er det ideelt at have et tabt kurv-flow. Et tabt kurv-flow starter, når et lead har placeret nogle varer i kurven på din webshop, men har forladt kurven uden at købe. Her kan du hive tabt indtjening tilbage ved at minde vedkommende om den tabte kurv efter X antal timer.

I langt de fleste e-mail marketing-systemer er det muligt at lave det så automatisk, at produkterne i kurven bliver vist i e-mailen. Det kan være en effektiv måde at lokke en person tilbage til sin tabte kurv på.

Win back buyer-flow – en effektiv måde at få kunder til at vende tilbage

Det er altid nemmere at få tidligere kunder til at købe igen, end til at få nye kunder til at købe noget. Sæt derfor også fokus på, hvordan du kan få kunder til at genkøbe på din webshop. Det kan du gøre med et win back buyer-flow.

Dette flow kan bestå af én eller flere e-mails, der bliver sendt efter X antal dage siden sidste køb. Det kan for eksempel være efter 60, 90 og 120 dage. Her kan du vise populære produkter eller måske give dem en rabatkode. Igen, mulighederne er mange. Klik her, hvis du ønsker at vide endnu mere om, hvordan du kommer i gang med e-mail marketing.

Tænk alternativt – det kan du også bruge dine e-mailadresser til

Automatiske e-mails er ikke det eneste, du kan benytte dig af, når du har med e-mail marketing at gøre. Du kan nemlig bruge dine e-mailadresser til meget mere – hvis du altså har fået samtykke til det. Der er for eksempel også mulighed for at benytte dine e-mailadresser til remarketing.

Du kan blandt andet benytte remarketing på Google Ads. Når du allerede har en e-mailadresse på en person, har den person aktivt vist sin interesse i din virksomhed. De er derfor mere relevante at få fat i end tilfældige mennesker.

Ved at opsætte Google Ads, der bliver vist til de folk, du allerede har en e-mailadresse på, er de mere tilbøjelige til at gå ind på din side ved en bestemt søgning. De kender jo allerede din virksomhed. Denne form for remarketing-kampagne kan derfor være en god investering.

Det kan være lidt kringlet at få opsat selv. Det kan derfor være en fordel at alliere dig med et Google Ads bureau. Har du erfaring med Google Ads, kan du dog sagtens prøve at bevæge dig ud i opsætningen selv.